bach blomstermedicin-urterBachs Blomstermedicin
Jeg bruger først og fremmest Bach Blomstermedicin som en støtte til mine behandlinger.Du kan vælge at få en behandler-flaske med hjem, som kan støtte dig i dit videre arbejde med dit mål i ugerne mellem dine besøg hos mig.Her kan flasken enten være rettet mod det specifikke mål vi har sat for behandlingen, eller en anden problematik du gerne vil arbejde med sideløbende.

 

Bachs remedier kan bl.a. være en rigtig stor hjælp, hvis du f.eks lider af angst, sorg, depression eller har andre uønskede følelser og tanker.

Bachs blomsterremedier er energi-essenser af forskellige blomster, lavet af den engelske læge og homøopat Dr. Edward Bach.
Han fandt ud af, at disse helt særlige blomster kan påvirke vores energilegeme, til en større balance.

Bachs filosofi er, at det er vores sind der skaber ubalancerne i kroppen, og at det dybest set er en ubalance mellem personlighed og sjæl, der skaber alle sygdomme.
Gennem at påvirke sindet med den positive energi, som remedierne bidrager med, kan man få større bevidsthed om, hvor man skal arbejde med sig selv.
Remedierne hjælper dig med at nærme dig din egen sjæls-energi og leve som den du egentlig er.
Bachs blomstermedicin er fantastisk til dig, der ønsker personlig og spirituel udvikling. Men de kan bruges med stort held af alle, også til børn og dyr.

Bachs blomsterremedier er 100% fri for bivirkninger.

Der er 38 forskellige Bach-remedier til 38 forskellige følelser. Her er et udvalg:

* Måske du er angst uden rigtig at vide hvorfor. Så kan Bævreasp / Aspen hjælpe, så du kan opnå indre ro og sikkerhed.
* Er du derimod klar over hvad din frygt handler om og du har fobier mod noget og lider af generthed, kan Abeblomst / Mimulus hjælpe dig med at nyde livet uden frygt og nervøsitet.
* Måske er du typen som sætter en glad maske op, så ingen kan se at du i virkeligheden lider. Så kan Agermåne / Agrimony hjælpe dig, så du bedre kan udtrykke dine inderste følelser.
* Måske du er udpræget æstetiker og har svært ved at acceptere dit eget udseende. Så kanSødæble / Crap Apple hjælpe dig til at holde af dine ufuldkommenheder.
* Måske du har lidt et stort tab og har fået et chok. Så kan Fuglemælk / Star of Bethlehem trøste, lindre og forløse.
* Måske du kæmper med at acceptere de forandringer, der følger med til at leve, eller har svært ved at beskytte dig selv mod andres energi. Så kan Valnød / Walnut give dig den fornødne beskyttelse, så du kan gennemføre dine planer, uden at andre kan tage modet fra dig.
* Måske har du en lille, indre kritiker siddende i maven, som hindrer dig i at se det gode i andre og som dybest set gør dig utilfreds og ked af det. Så er Bøg / Beechdet remedie der hjælper dig til at acceptere ufuldkommenhed hos dine medmennesker og opleve samhørighed med andre trods forskelligheder.
* Måske er du fuldstændig udmattet og har brugt alle dine energi-reserver efter en lang og svær periode med personlige vanskeligheder, sygdom eller anden belastning. Så har Dr. Bach lavet Oliven / Olive, et remedie til rekonvalescens, som hjælper til at genoprette din gamle styrke og vejlede dig til at passe på dig selv.
* Måske oplever du denne pludselige, kortvarige depression som opstår ud af det blå uden umiddelbar grund. Du oplever at mørket sænker sig over dit liv uden du kan handle i det. Det kan eksempelvis være noget du oplever som PMS. Her kan du få hjælp af Agersennep / Mustard, for at bevare din indre stabilitet og fred.