Min historie

Jeg har lavet denne side – min historie – for at give dig et billede af mit liv, og hvordan jeg er kommet hertil med tro på mig selv og tillid til livet. Jeg vil starte med at tilføje dette: Jeg bebrejder ingen af de mennesker, der har været eller er i mit liv, for noget. Jeg er faktisk taknemmelig, fordi alle har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Mange mennesker kommer ind i vores liv som en døgnflue, men ofte med en kæmpe betydning for én. Ingen er perfekte. Heller ikke jeg. Her har du min historie…   Som barn var jeg meget stille og genert. På grund af taleproblemer blev jeg mobbet, hvilket førte til et meget dårligt selvværd. Det var først, da jeg som ni-årig satte mig op på en hesteryg, at jeg følte, at jeg endelig duede til noget. Det var noget, jeg selv ville. Ikke hvad min meget bestemte far og altid korrekte mor mente, jeg skulle. Jeg har altid gjort andre ting, end mine forældre forventede af mig. Det har selvfølgelig gjort mig anderledes, men noget indeni mig sagde, at jeg skulle gøre, hvad der føltes rigtigt for mig. Da jeg var 16 til 19 år, havde jeg en kæreste, der ikke behandlede mig særlig godt. Jeg fik bank og blev fortalt, at jeg var dum og intet værd. Jeg udviklede bulimi på dette tidspunkt. Min farmor, Ruth, var den eneste, der hjalp mig, selvom alle kunne se, hvad der foregik. Hun betød alt for mig. Det var en kamp, at komme ud af dette forfærdelige forhold, men det lykkedes mig efter 3 lange år i helvedet. Jeg har hele tiden vidst, at der var mere mellem himmel og jord. Også selvom jeg var opdraget helt anderledes med to konservative forældre. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg ville med mit liv. Det var der heller ingen, der hjalp mig med. Derfor flyttede jeg til Varde, hvor jeg arbejdede på Ridecenteret. Blandt hestene som jeg følte mig tryk ved. Jeg tror, at tingene sker i den rækkefølge, der er rigtig for os, og at vi møder de mennesker, vi skal lære noget af. Derfor var det måske skæbnen, der førte mig til Tæppeland i Varde, hvor der endelig var en person, der fortalte mig, at jeg duede til noget – og rent faktisk var god til noget. Det var min chef i Tæppeland. I Varde blev jeg forelsket i en ung mand, som var sendt fra himlen til mig for at give mig omsorg og få mig til at føle, at jeg var noget værd. Himlen tog ham hurtigt tilbage igen. Efter et dejligt år sammen, druknede han i Varde svømmehal. Efter jeg blev udlært, tog jeg et år til USA på en hestefarm i New Jersey. Tiden i USA stod jeg på egne ben, og jeg lærte at blive mere selvstændig. På samme tidspunkt i Esbjerg faldt min elskede farmor, Ruth, om på gaden og døde på stedet. I lang tid følte jeg mig ganske alene i hele verden. Jeg følte, at de, der gjorde mig godt var forsvundet, og i lang tid var jeg ikke mig selv. Mit liv var turbulent.